Line Smed Dawids
Vejen til kærligheden og det smukke i livet indeholder altid faren for at miste det igen
Tavshed og fortielse er altid en kilde til ængstelse hos børn
Vores egen distance har det med at smitte af på andre...
Det, der er svært, kan være en god guide for den rigtige retning
Konfrontationer med døden vækker angst, men rummer også store muligheder for at berige livet
Børn kan godt være i kaos, så længe forældrene selv kan være i det!
Ensomheden føles mindre, når vi finder genkendelse hos andre

Sorggrupper

At møde en mur af tavshed fra vores omgivelser, gør ensomheden present.
At dele sorger og erfaringer, at føle sig som en del af et fællesskab, at kunne spejle sig i andres historier, hente råd og mening blandt ligesindede letter for mange livet som pårørende eller efterladt, og mindsker ensomhedsfølelsen og følelsen af at være anderledes.

 

Sorggruppe for børn, der har mistet en forælder: Januar - april 2019 i Hillerød:

Børnesorggruppe for 8-14-årige børn, der har mistet en forælder.


Vi vil på en omsorgsfuld måde tale om vores døde, savnet, det at føle sig anderledes, om det at beskytte og passe på sin forælder og eventuelle små-søskende, om ikke at blive forstået af vennerne, mærkedage, gravstedet, hvordan sorgen sætter sig i kroppen, om alle de forskellige følelser der fylder og meget andet.


Der vil være mellem 4 og 8 deltagere i gruppen og Line Bundgård vil lede gruppen. 


Mødedatoer: 14/1, 28/1, 25/2, 11/3, 25/3 og 8/4 2019 fra kl 16-18.

Der vil blive serveret saft, sødt og noget der knaser hver gang.

Pris pr barn: 1900,- Ved tilmelding af søskende opnås der 300,- rabat pr. barn.

Sted: Huset for Sundhed og balance, Frederiksgade 7, 1. sal. 

 

Forsamtale vil blive tilbudt til de børn, der skulle være i tvivl eller bare gerne vil møde mig inden gruppestart.

Yderligere info og tilmelding på 2666 6288.

 

Sorggruppe for efterladte med hjemmeboende børn - januar-april 2019:

Gå aldrig alene med din sorg!

På sorgens veje møder du tit ensomheden. Du står med et eneansvar for alt. Du står med din egen sorg. Og du står med dine børns sorg - alene. Og du står med en frygt for, om du gør det godt nok i fht dine børn. En grundlæggende frygt for om de tager skade. Det kan være svært at række ud efter hjælp, og hvad er det egentlig, du har brug for hjælp til? Du står med en tabshistorie, der kan være umådelig svær for andre at høre - og du har sådan brug for at fortælle den. Igen og igen.

Det ved jeg, for jeg har været der selv!

I mødet med ligestillede finder du genkendelse, ro og begyndende fodfæste i den hverdag, der lige nu kan synes både urimelig, ensom og lammende.

Du vil i denne sorg- og netværksgruppe udveksle tanker og erfaringer, der sjældent forstås af andre. Det er netop denne unikke forståelse fra andre, der VED og FORSTÅR lige netop det, du går igennem, der hjælper og styrker dig på dine usikre og nye veje. Det, sammen med alt det jeg ved om sorgens væsen og veje, er med til at give dig et nyt fundament i dit for altid forandrede liv.

Når du har deltaget i denne sorg- og netværksgruppe, vil du:

  • være langt bedre rustet til de udfordringer, du møder på din vej
  • være bedre i stand til at oversætte dit barns signaler
  • have en større bevidsthed om sorgens stier og måder at betræde dem
  • have en langt større indsigt i dig selv og hvad du kan gøre, når dykkene kommer både ventet og uventet
  • have mødt de sejeste ligestillede, du sandsynligvis vil have med dig for livet

At gå i sorggruppe er en investering i dig selv, dit forandrede liv og dermed også i dit barn!

Vi mødes 6 gange på Frederiksberg tæt ved Forum Metro st.

Mødedatoer: 24/1, 7/2, 21/2, 7/3, 21/3 og 4/4-2019 i tidsrummet fra kl. 16:00-18:00.

Adresse: Sankt Knudsvej 36, 2. sal, 2000 F.

Minimum 4 deltagere - max 8.

Din investering for 6 x 2 timer incl. the, kaffe og knas: 2575,-

Yderligere oplysninger og tilmelding få ved henvendelse til mig på tlf.nr. 26 66 62 88 eller mail: line@kriseogsorg.dk

Det er vigtigt, vi snakker sammen, inden du tilmelder dig!

Udtalelser fra tidligere deltagere:

"Jeg er meget taknemmelig for forløbet hos dig. Det har gjort mig i stand til at se fremad, og at jeg nu tror på, at jeg kan hjælpe mine unger og måske opdage, hvis de har problemer.
Jeg har tidligere brugt psykolog, præst og nogle gode kollegaer, uden at det på nogen måde kan sammenlignes med det, som jeg har fået med mig hjem efter 6 gange med dig og gruppen.
Det ville jeg lige skrive til dig da det gik op for mig da jeg kørte hjem."


"Jeg er meget taknemmelig for den tid jeg har haft med dig og de andre i sorggruppen.
For mig har disse torsdage været et sted med plads til tårer og grin. Et sted til snakke man ellers ikke lige har med andre, der ikke er “i samme båd”. Et sted hvor man lytter og lærer/inspireres af andres forskellige og alligevel ens livsvilkår. Det har været utrolig givtigt for mig. Du har været god til at få os til at sætte ord på vores tanker, og til at se på tingene på en måske anderledes måde. Jeg har haft meget glæde af at kunne tage tanker og ting fra vores snakke med hjem - til mig selv, men også til at snakke med mine børn om vores liv, ønsker, værdier osv. Så tak for din tid. Den har været guld værd for mig."

 

"Jeg er virkelig været taknemmelig for at have deltaget i din sorggruppe. 
Jeg har fået så meget mere med mig de 5 gange, jeg har været der, at det slet ikke kan sammenlignes med udbyttet af de 6 gange jeg har været hos psykolog i forbindelse med mit tab. 
Udover at jeg har fået en klarere forståelse af min egen sorg og hvordan den påvirker mig, har forløbet hos dig specielt givet udbytte i forhold til min hverdag med pigerne derhjemme. 
Uden at jeg rigtig kan sætte ord på hvad det er for nogle værktøjer, så er jeg blevet mere opmærksom på hvor vigtigt det er, at jeg virkelig LYTTER til pigernes signaler, og har også fået en bedre forståelse for, hvad det er for nogle følelser, der går igennem deres hoveder. 
Det har været enormt vigtigt for mig, at jeg er blevet udfordret af dig på, hvordan vores hverdag har været og hvad der egentlig er vigtigt, for at få en god hverdag igen."