Vejen til kærligheden og det smukke i livet indeholder altid faren for at miste det igen
Tavshed og fortielse er altid en kilde til ængstelse hos børn
Vores egen distance har det med at smitte af på andre...
Det, der er svært, kan være en god guide for den rigtige retning
Konfrontationer med døden vækker angst, men rummer også store muligheder for at berige livet
Børn kan godt være i kaos, så længe forældrene selv kan være i det!
Ensomheden føles mindre, når vi finder genkendelse hos andre

Tanker om unge i sorg

"Hvordan går det?"

"Fint..." siger den 14-årige pige, hvis far døde for 4 måneder siden.

"Jamen det er da godt at høre..."

 

Og måske går det "fint". Måske mærkede pigen det manglende nærvær i spørgsmålet og svarede derfor ligeså fraværende. Måske svarede pigen det, du rigtigt gerne ville høre: At det går fint, så du kan ånde lettet op! Måske hun bare ikke havde lyst til at snakke med dig i dag.

 

Hvis vi vil høre de helt ærlige svar, må vi vise, vi kan tåle at høre dem!

Tillid er noget, vi skal gøre os fortjent til! Ikke noget vi kan kræve.

 

"Jeg tænker tit på dig... Hvordan er det at være dig i dag?"

 

"Jeg kom til at tænke på din far i morges... Kors hvor jeg savner ham... Hvordan har du det med det hele?"

 

"Jeg har sådan lyst til at vide hvordan du egentlig går og har det, men jeg er også bange for at gøre dig mere ked af det ved at spørge..."

 

Børn der har mistet en forælder, ER grundlæggende kede af det. Og de bliver ikke mere kede af, at du spørger ind til det! Tværtimod!

Børn der har mistet har brug for omsorg, ekstra opmærksomhed og sikkerhed for, at der er voksne, der er der for dem, tør være sammen med dem, lytter til dem og snakker med dem om deres tab!

 

Hvis vi vil hjælpe børn og unge, må vi ikke bagatellisere deres sorg, ikke prøve at snakke dem fra deres smerte. Ikke benytte os af afledningsmanøvre. Vi kan trøste uden ord, ved at lade dem have deres følelser og ved at acceptere og udholde dem. Ved at vise, vi kan stå ved deres side midt i orkanens øje! Trøst er også bare at være til stede...

 

Det samme er forøvrigt gældende for voksne i sorg...