Vejen til kærligheden og det smukke i livet indeholder altid faren for at miste det igen
Tavshed og fortielse er altid en kilde til ængstelse hos børn
Vores egen distance har det med at smitte af på andre...
Det, der er svært, kan være en god guide for den rigtige retning
Konfrontationer med døden vækker angst, men rummer også store muligheder for at berige livet
Børn kan godt være i kaos, så længe forældrene selv kan være i det!
Ensomheden føles mindre, når vi finder genkendelse hos andre

Familie-/børnesamtaler

Som udgangspunkt vil jeg foretrække at hele familien er samlet, når jeg snakker med børn. Børn bryder sig ikke om, at blive hevet ud af deres sammenhæng, og når angsten for at miste er størst, ser jeg absolut ingen grund til at øge utrygheden.

Der kommer ofte en anden ro, hvis mor og far sidder lige over i sofaen, mens samtalen foregår. De voksne har også godt af at høre deres kompetente børns tanker og ord, fortalt til én, der ikke er følelsesmæssigt involveret. Som forældre er vi jo begrænset af, om vi tør høre de svar, der kan komme, når vi oprigtigt stiller et spørgsmål. Eller sagt på en anden måde; vi undgår (ubevidst) en del spørgsmål, fordi vi simpelthen ikke tør høre svaret.

Børn mærker, når deres forældre har det skidt, og mødes de med tavshed, giver det dem yderligere grund til ængstelse.

Et åbent samtale-klima i familien kan derfor klart anbefales. Det kan kræve hjælp udefra i starten.