Vejen til kærligheden og det smukke i livet indeholder altid faren for at miste det igen
Tavshed og fortielse er altid en kilde til ængstelse hos børn
Vores egen distance har det med at smitte af på andre...
Det, der er svært, kan være en god guide for den rigtige retning
Konfrontationer med døden vækker angst, men rummer også store muligheder for at berige livet
Børn kan godt være i kaos, så længe forældrene selv kan være i det!
Ensomheden føles mindre, når vi finder genkendelse hos andre

Individuel samtale og rådgivning

At miste sit anker i livet, sin vejleder og livsledsager er som at blive slynget ud på øde steder uden kort og kompas. Verden mister sin fortrolighed.

Gennem samtaler kan du dele din sorg, ensomhed, smerte og angst, for netop på den måde bliver den knap så tung at bære. Tomrummet KAN ikke udfyldes, men når du mødes med andre midt i det, giver det mening. Tillid til og troen på at livet kommer tilbage i små bidder øges.

Det vigtige er, at du ikke blot arbejder med at acceptere tabets endelighed, men også med at acceptere den ændrede virkelighed.

Afgørende for sorgprocessen er vores relationer til familie, venner, netværk og kolleger
Konteksten – rammerne vi er i eller søger.
Evnen til at kommunikere – til at tale og fortælle, bede om hjælp f.eks.
Det vi fokuserer på, definerer mulighederne for, hvad vi kan se – og ikke se.

Et gammelt kinesisk ordsprog siger: ”Du kan ikke forhindre sorgens fugle i at flyve over dit hoved, men du kan forhindre dem i at bygge rede.”

Udover 1:1 samtaler tilbyder jeg nu en "Stand-by"-ordning, der går ud på, at du kan kontakte mig for akut assistance pr telefon, Skype eller mail alle dage i tidsrummet 8 - 22. Weekends inkluderet.

Har du mistet en ægtefælle og står alene med hjemmeboende børn, har jeg et fantastisk netværk på Facebook, du kan søge om medlemskab af. Klik på "Kontakt" og derefter videre på "Find mig på Facebook", så er du der næsten.