Vejen til kærligheden og det smukke i livet indeholder altid faren for at miste det igen
Tavshed og fortielse er altid en kilde til ængstelse hos børn
Vores egen distance har det med at smitte af på andre...
Det, der er svært, kan være en god guide for den rigtige retning
Konfrontationer med døden vækker angst, men rummer også store muligheder for at berige livet
Børn kan godt være i kaos, så længe forældrene selv kan være i det!
Ensomheden føles mindre, når vi finder genkendelse hos andre

Min elskede er død

SORG – ENSOMHED – ENEANSVAR – ANGST – SVIGT – SÅRBARHED – LETTELSE – VREDE

At miste sin elskede, kan føles som at blive amputeret. En halvering af krop, sjæl og hjerte i et eneste hug. Tab af tryghed. Tab af fællesskab. Tab af drømme.
Vi kan mentalt forberede os på meget, men den tomhed, der møder os i døren til vores hjem, er svær at komme udenom.

Selvom din elskede dør, overlever kærligheden.
Sorgen er denne hjemløse kærlighed.
Tomheden og ensomheden flytter ind, nu hvor din elskede er flyttet ud.

Hvis du er blevet efterladt med børn, står du endvidere alene med ansvaret for ALT. Et ansvar, du ikke selv har bedt om at få, men nu må tage på dig. Ingen andre kan gøre det for dig.

Har du været pårørende i et langt og opslidende sygdomsforløb, står du pludselig med en masse tid, du ikke nødvendigvis aner, hvad du skal stille op med. Og måske en lettelse, der kan være umådelig svær at forholde sig til.

Konfrontationer med døden vækker angst, men rummer også store muligheder for at berige livet.